MANIFEST
DET SAMARBEJDENDE SAMFUND -
en invitation for fællesskab empati og fremtid.
– et manifest udarbejdet af Chris, Wendy, Skip og Grip
(En stemme fra en kørestol, to krykker og et menneske, der stadig tror på fællesskab.)
Et værdimanifest for dem, der tror på respekt, retfærdighed og samme eksistens i en verden, der har glemt at lytte.
Grundprincipper og styreform
§1. Formål og værdigrundlag
§2. Folkelig suverænitet
§3. Styreform
§4. Magtens tredeling og balance
§5. Individets rettigheder og ansvar
Ret og retfærdighed
§6. Retssystemets formål
§7. Adgang til retfærdighed
§8. Mægling og konfliktløsning
§9. Domstolenes rolle
§10. Straffens formål
Økonomi og ejerskab
§11. Økonomiens formål
§12. Ejerskab og drift
§13. Indkomst og fordeling
Teknologi, data og etik
§14. Teknologisk etik
§15. Digitalt ansvar
Natur, klima og forbrug
§16. Naturens værdi
§17. Produktion og forbrug
Børn og unge
§18. Barnets stemme
§19. Omsorg og udvikling
Globalt udsyn
§20. Global solidaritet
§21. Ingen angrebshær
§22. Alder er ikke affald
§23. Retten til at dø med værdighed
§24. Mennesker krydser grænser – det gør værdighed også
§25. Tilhør og medborgerskab
Sundhed og livskvalitet
§26. Sundhed er en menneskeret
§27. Forebyggelse og livsrytme
§28. Pleje med værdighed
§29. Tilgængelighed for alle
Det meningsfulde menneskeliv
§30. Mennesket er mere end sin funktion
§31. Kunst er ikke pynt – det er nødvendighed
§32. Uddannelse som livsrejse
§33. Kærlighed og fællesskab
§34. Humor og leg
§35. At høre til
§1. Formål og værdigrundlag
Kort forklaring:
Det Samarbejdende Samfund skal bygge på værdighed, ligeværd og omsorg – ikke på profit, frygt eller kontrol. Alle mennesker og naturen har iboende værdi.
Uddybende forklaring:
Samfundets mål er ikke blot økonomisk vækst, men menneskelig trivsel, retfærdighed og økologisk balance. Det enkelte menneskes liv har værdi i sig selv – uafhængigt af produktivitet, status eller baggrund. Alle beslutninger skal tage udgangspunkt i menneskelig værdighed og naturens integritet.
Praktisk anvendelse:
•Alle offentlige beslutninger skal vurderes i forhold til menneskelig og miljømæssig værdi – ikke kun økonomisk gevinst.
•Et nationalt værdighedsbarometer erstatter BNP som samfundets succesmål.
•Naturen anerkendes som medborger: skove, floder og økosystemer har ret til beskyttelse, ikke kun udnyttelse.
⸻
§2. Folkelig suverænitet
Kort forklaring:
Al magt skal komme nedefra – fra folket. Ingen kan eje magten. Den udlånes og kan tilbagekaldes.
Uddybende forklaring:
Et sandt demokrati betyder, at borgerne ejer suveræniteten – ikke embedsmænd, politikere eller pengeinteresser. Magten skal være gennemsigtig, ansvarlig og tilbagekaldelig. Magt må aldrig blive fastlåst, arvet eller købt.
Praktisk anvendelse:
•Der indføres mulighed for folkets direkte tilbagekaldelse af politikere eller embedsmænd.
•Ingen kan sidde i samme embede i mere end to perioder.
•Nationale borgermøder og borgerforslag er bindende, hvis nok støtter dem.
⸻
§3. Styreform
Kort forklaring:
Samfundet skal ledes i fællesskab gennem råd, ikke gennem hierarkiske topstyrer.
Uddybende forklaring:
Råd vælges på lokalt, regionalt og nationalt niveau – ikke som en karrierevej, men som et midlertidigt tillidshverv. Råd er brede, repræsentative og gennemsigtige. Der arbejdes med samskabelse, ikke overstyring.
Praktisk anvendelse:
•Råd vælges gennem borgerinddragelse, ikke kun partivalg.
•Der afholdes åbne rådsmøder med borgerdeltagelse.
•Borgere har ret til at fremlægge forslag og få dem drøftet i deres lokale råd.
⸻
§4. Magtens tredeling og balance
Kort forklaring:
Lovgivning, udøvelse og dømmende magt skal være adskilt – men i balance og i folkets tjeneste.
Uddybende forklaring:
Ingen instans må koncentrere for meget magt. Der skal være ligevægt mellem parlament, regering og domstole – og en fjerde kraft: borgerindsigt. Magt uden kontrol skaber uret.
Praktisk anvendelse:
•Et folkeligt etikråd overvåger magtbalancen.
•Årlige “indsigtshøringer” gøres obligatoriske – hvor magthavere står til ansvar for borgerne.
•Loven skal skrives i et sprog, alle kan forstå – og være tilgængelig for alle.
⸻
§5. Individets rettigheder og ansvar
Kort forklaring:
Frihed og ansvar følges ad. Du har ret til at være dig – men også ansvar for helheden.
Uddybende forklaring:
Individets frihed er hellig – men ikke ubegrænset. Din frihed slutter, hvor den begrænser andres. Et stærkt samfund bygger på balancen mellem rettigheder og ansvar. Ikke kontrol, men tillid og medvirken.
Praktisk anvendelse:
•Borgerne undervises i medansvar, ikke kun rettigheder.
•Retten til at sige sin mening beskyttes – men ledsages af pligt til at lytte og lære.
•Samfundskontrakter indføres i skoler og ungdomsuddannelser: Hvad betyder det at være fri og ansvarlig?
§6. Retssystemets formål
Kort forklaring:
Retssystemet skal genoprette og hele – ikke hævne og straffe blindt.
Uddybende forklaring:
Et sandt retssystem handler om at beskytte mennesket og styrke tilliden i samfundet. Det skal ikke skabe frygt, men retning. Formålet er at løse konflikter med respekt for menneskelig værdighed – ikke bare at udmåle straf. Genoprettende ret handler om samtale, indsigt og ansvar – ikke blot dom og isolation.
Praktisk anvendelse:
•Retten skal søge mægling og forsoning som førstevalg
•Gerningsperson og offer tilbydes frivillig dialog og genoprettende møde
•Fængsel anvendes kun, når ingen anden løsning er mulig
§7. Adgang til retfærdighed
Kort forklaring:
Alle har ret til ret – ikke kun dem med penge, viden eller overskud.
Uddybende forklaring:
Retsvæsenet må aldrig blive en labyrint for de stærke og en mur for de svage. Et retfærdigt samfund sørger for, at alle – uanset baggrund – kan få prøvet deres sag, forstå reglerne og få støtte i mødet med systemet.
Praktisk anvendelse:
•Gratis juridisk rådgivning til borgere med lav indkomst
•Retssager skrives og forklares i almindeligt sprog
•Borgere med handicap eller sårbarhed har krav på bisidder
§8. Mægling og konfliktløsning
Kort forklaring:
Konflikter skal løses nænsomt og tidligt – før de bliver til sager og domme.
Uddybende forklaring:
De fleste konflikter handler ikke om ond vilje, men om misforståelser, svigt og behov. Ved at lytte, mægle og genopbygge tillid, kan samfundet mindske brugen af domstole og opbygge menneskelig ansvarlighed.
Praktisk anvendelse:
•Lokale mæglingscentre etableres i alle kommuner
•Unge tilbydes mægling frem for straf ved første forseelse
•Fagfolk (lærere, socialrådgivere, plejepersonale) oplæres i konfliktnedtrapning
§9. Domstolenes rolle
Kort forklaring:
Domstolene skal være både kloge og menneskelige – og folket skal kunne genvælge dem.
Uddybende forklaring:
Dommeren må ikke være hævet over folket, men forankret i det. En dommer skal kende loven – men også kende livet. Dommere vælges for en begrænset periode, og lægfolk deltager i afgørelser, så domstolene forbliver forbundet med virkelighedens stemmer.
Praktisk anvendelse:
•Dommernes embedsperiode: f.eks. 8 år, med mulighed for én genvalg
•Borgerpaneler deltager som lægdommere i udvalgte sager
•Etisk tilsyn med domstolene sikrer menneskelig værdighed i retssalene
§10. Straffens formål
Kort forklaring:
Straffen skal lære og hele – ikke isolere og knække.
Uddybende forklaring:
Et samfund, der straffer uden indsigt, former vrede – ikke forbedring. Målet med straf er at skabe ansvar, forstå konsekvenser og give mulighed for at vende tilbage til fællesskabet. Der må altid være en vej tilbage.
Praktisk anvendelse:
•Fængsler omformes til lærings- og refleksionsmiljøer
•Gerningspersoner deltager i samfundsarbejde som en del af forsoning
•Domme ledsages af en personlig udviklingsplan i stedet for passiv afsoning
§11. Økonomiens formål
Kort forklaring:
Økonomien skal tjene livet – ikke omvendt.
Uddybende forklaring:
Et samfunds økonomi er et redskab, ikke en hersker. Den skal fremme trivsel, fællesskab og ansvarlighed – ikke blind vækst og ulighed. Penge er ikke mål i sig selv, men midler til at skabe mulighed og værdighed. Succes måles i livskvalitet, ikke overskud.
Praktisk anvendelse:
•Nye samfundsmål: Trivsel, tryghed og økologisk balance erstatter BNP som succeskriterium
•Et nationalt “livskvalitetsindeks” udvikles sammen med borgerne
•Offentlige investeringer skal altid vurderes på social og menneskelig værdi
§12. Ejerskab og drift
Kort forklaring:
Fællesskabets goder skal ikke drives for profit – men for mennesker.
Uddybende forklaring:
Kritisk infrastruktur som sundhed, vand, energi og transport tilhører fællesskabet. De skal ikke være markedsvarer, men beskyttede rettigheder. Private initiativer er velkomne – men må ikke overtage eller udpine livsvigtige ressourcer.
Praktisk anvendelse:
•Vand, strøm, sundhed og digital infrastruktur ejes og drives offentligt
•Kooperativer og fællesejede virksomheder fremmes med støtte og rådgivning
•Lokale ressourcer skal forvaltes i dialog med borgerne, ikke som spekulationsobjekter
§13. Indkomst og fordeling
Kort forklaring:
Et trygt samfund bygger på frihed fra fattigdom – og mulighed for at yde, uden at rigdom bliver til magt.
Alle har ret til en værdig, skattefri grundindkomst – og det skal stadig kunne betale sig at bidrage.
Uddybende forklaring:
Alle mennesker har ret til økonomisk tryghed – uanset om de kan arbejde fuldt, deltid eller slet ikke.
En fast, ubetinget og skattefri basisindkomst dækker basale behov og skaber værdighed, ro og valgfrihed.
Samtidig skal arbejdsindsats anerkendes – men uden at rigdom koncentreres på få hænder.
Et stærkt samfund belønner indsats og omsorg – men måler ikke menneskeværd i penge.
Skattesystemet skal være enkelt, gennemskueligt og menneskeligt – med ansvar også for virksomheder og store formuer.
Praktisk anvendelse:
§14. Teknologisk etik
Kort forklaring:
Teknologi skal tjene mennesket – ikke erstatte det.
Uddybende forklaring:
Teknologi former vores liv og samfund, men den må aldrig overtage menneskelig dømmekraft, frihed og værdighed. Kunstig intelligens, automatisering og overvågning skal være underlagt etik, åbenhed og medbestemmelse. Vi skal udvikle med omtanke – ikke af vane.
Praktisk anvendelse:
•Alle større teknologiske systemer skal vurderes etisk, ikke kun teknisk
•Offentlige teknologier (fx AI, sundhedsdata, transport) styres demokratisk
•Et uafhængigt teknologiråd oprettes – med borgere, fagfolk og etikere
§15. Digitalt ansvar
Kort forklaring:
Digitale systemer skal være åbne, trygge og retfærdige – for alle.
Uddybende forklaring:
Digitalisering må ikke skabe afhængighed, udstødelse eller overvågning. Borgerne har ret til databeskyttelse, forståelig teknologi og kontrol over egne oplysninger. Digital adgang er en menneskeret – men den skal være fair og frivillig.
Praktisk anvendelse:
•Alle borgere ejer selv deres data – ingen kommerciel udnyttelse uden samtykke
•Digitale tjenester udformes i samspil med ældre, børn og sårbare grupper
•Skoler underviser i digital etik, ikke kun IT-færdigheder
§16. Naturens værdi
Kort forklaring:
Naturen har værdi i sig selv – ikke kun som ressource.
Uddybende forklaring:
Træer, floder og dyr er ikke bare ting, vi bruger – de er medskabere af liv. Naturen skal respekteres og beskyttes som en del af fællesskabet. Bæredygtighed er ikke et valg, men en nødvendighed – og en ære.
Praktisk anvendelse:
•Naturen tildeles juridiske rettigheder (retten til at eksistere, blomstre og genoprette sig selv)
•Der indføres “naturhensyn” i al byplanlægning og infrastruktur
•Lokalsamfund får ansvar for naturpleje og biodiversitet
§17. Produktion og forbrug
Kort forklaring:
Vi skal producere og forbruge med omtanke – ikke som om kloden er uendelig.
Uddybende forklaring:
Overforbrug, affald og rovdrift skaber ulighed og ødelægger planeten. Cirkulær økonomi og lokal produktion skal være normen. Hver ting vi ejer, bruger og smider ud, er en beslutning – og et ansvar.
Praktisk anvendelse:
•Produkter designes til reparation og genbrug
•Skattefordele til virksomheder med cirkulær drift og miljøansvar
•Hver kommune har genbrugsstationer, byttehuse og lokale produktionsværksteder
§18. Barnets stemme
Kort forklaring:
Børn skal høres – ikke blot ses.
Uddybende forklaring:
Børn er ikke ejendom, men borgere. De har ret til at blive hørt i alle beslutninger, der vedrører dem – ikke symbolsk, men reelt. At lytte til børn styrker både deres udvikling og samfundets visdom.
Praktisk anvendelse:
•Alle skoler og institutioner har børneråd med reel indflydelse
•Børn inddrages i byrum, kultur og design af egne fællesskaber
•Der udvikles letforståelige klage- og deltagelsessystemer til børn og unge
§19. Omsorg og udvikling
Kort forklaring:
Et barn har ret til tryghed, leg og kærlig udvikling – ikke målstyring og præstationspres.
Uddybende forklaring:
Børns trivsel er samfundets fundament. De har brug for voksne med tid, omsorg og stabilitet. Institutionslivet skal ikke ligne fabrikker – men fællesskaber. Barndommen er hellig.
Praktisk anvendelse:
•Der sættes max. på antal børn pr. voksen i institutioner
•Testpres og præstationsmål afskaffes i indskolingen
•Forældre tilbydes støtte – ikke kun kontrol – ved udfordringer
§20. Global solidaritet
Kort forklaring:
Vi er verdensborgere – ikke kun nationale vælgere.
Uddybende forklaring:
Et ansvarligt samfund ser ud over egne grænser. Fattigdom, klimaforandringer og konflikter kender ikke landegrænser. Derfor skal udenrigspolitikken bygge på solidaritet, gensidighed og respekt – ikke kun handelsinteresser eller sikkerhed.
Praktisk anvendelse:
•Udviklingsbistand gives i ligeværdige partnerskaber – ikke som almisser
•Handelsaftaler måles på etisk standard, ikke kun profit
•Klimabidrag ydes solidarisk – de, der forurener mest, hjælper mest
§21. Ingen angrebshær
Kort forklaring:
Vores sikkerhed skal bygge på fred, ikke frygt.
Uddybende forklaring:
Et fredeligt samfund opretholder sin sikkerhed gennem samarbejde, diplomati og konfliktforebyggelse. Vores forsvar skal beskytte – ikke angribe. Militarisering skaber usikkerhed – relationer skaber ro.
Praktisk anvendelse:
•Militæret omstilles til katastrofeberedskab, miljøhjælp og fredsarbejde
•Værnepligt erstattes af samfundstjeneste og globalt ansvar
•Våbeneksport begrænses og overvåges demokratisk
§22. Alder er ikke affald
Kort forklaring:
Ældre er ikke en belastning – de er livets hukommelse og samfundets rygrad.
Uddybende forklaring:
Et værdigt samfund måles ikke på sin teknologi, men på hvordan det behandler sine ældre. Alder er ikke svaghed, men erfaring, dybde og indsigt. Livets sidste faser skal ikke være præget af ensomhed og marginalisering, men af tryghed, respekt og mening.
Praktisk anvendelse:
•Plejehjem bliver bofællesskaber med liv og besøgende – ikke institutioner
•Ældre får ret til medbestemmelse i egen pleje og hverdagsliv
•Alderdom ses som en samfundsressource: ældreråd, mentorordninger, livshistorier
§23. Retten til at dø med værdighed
Kort forklaring:
Ingen skal dø alene, og ingen skal tvinges til at forlænge livet mod sin vilje.
Uddybende forklaring:
Livets afslutning er lige så vigtig som dets begyndelse. Retten til at afslutte livet med værdighed, fred og selvbestemmelse skal respekteres. Det handler ikke om dødshjælp – men om livshjælp til det sidste åndedrag.
Praktisk anvendelse:
•Ret til palliativ omsorg i eget hjem, hvis ønsket
•Livstestamente og åben samtale om døden gøres til en del af sundhedssystemet
•Ingen må dø uden en hånd at holde i – ledsagerordning udbygges
§24. Mennesker krydser grænser – det gør værdighed også
Kort forklaring:
Et menneskes værdi forsvinder ikke ved grænsen.
Uddybende forklaring:
Migration er en del af menneskets historie – og nutid. Mennesker flygter, flytter, søger tryghed. De mister ikke deres menneskelighed ved at være “de andre”. Et medmenneskeligt samfund tager imod med respekt og retfærdighed – ikke mistro og mursten, men medmenneskelighed og mulighed.
Praktisk anvendelse:
•Modtagelse bygger på stabilitet, bolig og menneskelig kontakt – ikke midlertidighed og usikkerhed
•Sagsbehandling foregår med tydelighed og samtale – ikke systemskjul
•Asylsøgere og flygtninge har adgang til sprog, fællesskab og meningsfuld aktivitet fra dag ét
§25. Tilhør og medborgerskab
Kort forklaring:
Integration er ikke tilpasning – det er gensidighed.
Uddybende forklaring:
Et samfund skal ikke “forme” dem, der kommer til. Det skal åbne sig – og lade sig forandre med. Medborgerskab opstår gennem relationer, ansvar og deltagelse. Mennesker bliver en del af fællesskabet, når de bliver set, hørt og brugt – ikke presset ind i en form.
Praktisk anvendelse:
•Statsborgerskab gøres tilgængeligt for dem, der lever, bidrager og ønsker at tilhøre
•Der oprettes lokale medborgerskaber: “byens fællesskab”, “landsbyens råd”, osv.
•Fejring af nye statsborgere gøres til folkelig tradition – ikke bare administration
§26. Sundhed er en menneskeret
Kort forklaring:
Alle har ret til hjælp, lindring og lægehjælp – uanset penge og status.
Uddybende forklaring:
Sundhedsvæsenet skal være til for mennesket – ikke for systemet. Ingen skal vente, forgælde sig eller kæmpe for adgang til livsnødvendig behandling. Sundhed handler ikke kun om krop, men også om sind, sociale forhold og livssituation. Det er helheden, der helbreder.
Praktisk anvendelse:
•Gratis adgang til fysisk og mental sundhed som grundrettighed
•Sundhedscentre med tværfaglige teams i alle regioner
•Psykisk sundhed ligestilles med fysisk sygdom – både i behandling og status
§27. Forebyggelse og livsrytme
Kort forklaring:
Et sundt liv starter før sygdom – og handler om rytme, tryghed og støtte.
Uddybende forklaring:
Sundhed skabes i hverdagen: i måltidet, i relationerne, i naturen, i roen. Et samfund, der vil være sundt, må støtte mennesker i at leve balanceret – ikke kun gribe ind, når det går galt. Stress, ensomhed og inaktivitet er ikke personlige svagheder – de er samfundets ansvar.
Praktisk anvendelse:
•Lægeordninger med tid til samtale og livsstil, ikke kun recepter
•Arbejdsliv med ret til pauser, ro og meningsfuld rytme
•Natur og bevægelse gøres tilgængeligt og gratis for alle borgere
§28. Pleje med værdighed
Kort forklaring:
Mennesker i pleje er ikke patienter – de er personer.
Uddybende forklaring:
Sårbarhed er ikke en defekt, men en del af livet. Mennesker med funktionsnedsættelse, sygdom eller høj alder har ret til at blive mødt som hele, levende væsener. Pleje handler ikke kun om opgaver – men om nærvær, respekt og livskvalitet.
Praktisk anvendelse:
•Fast personale og tid til relationer prioriteres over effektivitet
•Individuelle ønsker og vaner respekteres i mad, døgnrytme og aktiviteter
•Alle plejeboliger skal have adgang til natur, fællesskab og medbestemmelse
§29. Tilgængelighed for alle
Kort forklaring:
Et samfund uden adgang – er et samfund med usynlige mure.
Uddybende forklaring:
Fysisk, digital og social tilgængelighed er en forudsætning for ligeværd. Ingen skal ekskluderes, fordi de bruger kørestol, er blinde, har kognitive udfordringer eller bare bevæger sig anderledes. Tilgængelighed er ikke en service – det er en rettighed.
Praktisk anvendelse:
•Alle offentlige rum skal kunne bruges af alle – uden særordning
•Universelt design implementeres i lovgivning og arkitektur
•Handicapråd får reel beslutningskraft i planlægning og samfundsudvikling
§30. Mennesket er mere end sin funktion
Kort forklaring:
Vi er ikke kun hænder, hjerner eller forbrugere – vi er også sjæl, længsel og livsmod.
Uddybende forklaring:
Et samfund uden rum for det meningsfulde bliver tomt og koldt. Mennesker har brug for noget større: kærlighed, tro, undren, skønhed, stilhed. Det handler ikke om religion – men om det indre liv, som bærer os. Et levende samfund giver plads til det usynlige.
Praktisk anvendelse:
•Stilhed og refleksion indgår i skoler, hospitaler og byrum
•Alle trosretninger har lige rettigheder og beskyttelse – men ingen særstatus
•Kreative og spirituelle rum støttes som folkelig nødvendighed – ikke luksus
§31. Kunst er ikke pynt – det er nødvendighed
Kort forklaring:
Kunst holder os levende, åbne og nysgerrige – den er ikke for eliten, men for alle.
Uddybende forklaring:
Kunsten spejler det, vi ikke kan sige med regneark. Den heler, udfordrer og inspirerer. Et samfund, der ikke investerer i kunst, investerer i følelsesløshed. Kunst skal være i skoler, gader, hospitaler og hjem – ikke gemmes bag mure.
Praktisk anvendelse:
•Kunstnere får basal økonomisk tryghed, så de kan skabe frit
•Kunst og kreativitet integreres i undervisning, pleje og byplanlægning
•Offentlige byggerier afsætter fast procent til kunstnerisk udsmykning
§32. Uddannelse som livsrejse
Kort forklaring:
At lære handler ikke om karakterer – men om nysgerrighed, evne til at tænke og vilje til at forstå.
Uddybende forklaring:
Uddannelse skal ikke mase mennesker ind i former – men vække deres indre flamme. Læring er ikke en lineær stige, men en livslang rejse. Et sandt læringssamfund giver alle mulighed for at vokse – uanset alder, baggrund og evner.
Praktisk anvendelse:
•Karakterer og tests tones ned til fordel for samtale, skrift og skabelse
•Alle borgere har ret til livslang, gratis læring – i lokale centre eller online
•Lærere anerkendes som kulturbærere og får autonomi til at undervise i dybde
§33. Kærlighed og fællesskab
Kort forklaring:
Et menneske uden kærlighed visner – og det gør et samfund også.
Uddybende forklaring:
Kærlighed er ikke kun privat. Det er også politisk. Et samfund, der ikke bygger på omsorg, relationer og samhørighed, bliver koldt og farligt. Vi har brug for hinanden – ikke kun som arbejdskraft, men som medmennesker. Omsorg er ikke en byrde – det er en kraft.
Praktisk anvendelse:
•Ensomhedsbekæmpelse integreres i al politik og byplanlægning
•Der skabes fællesskabszoner: steder hvor man bare kan være – uden krav
•Omsorgsarbejde (formelt og uformelt) anerkendes økonomisk og samfundsmæssigt
§34. Humor og leg
Kort forklaring:
Et samfund uden latter og leg glemmer at leve.
Uddybende forklaring:
Humor er mod. Leg er liv. De løsner spændinger, skaber kontakt og forløser det svære. Et modent samfund tør tage sig selv alvorligt nok til at lege – og tage legen alvorligt nok til at give den plads.
Praktisk anvendelse:
•Leg og humor bruges aktivt i pædagogik, terapi og konflikthåndtering
•Offentlige rum indrettes med plads til leg for både børn og voksne
•Humorpriser, narrativer og satiriske kunstformer beskyttes som demokratisk ventil
§35. At høre til
Kort forklaring:
Vi længes alle efter at være en del af noget større.
Uddybende forklaring:
Bag al politik og struktur ligger den menneskelige længsel: at høre til. I en gruppe. I et landskab. I en tid. At være ønsket, set, betydningsfuld. Det Samarbejdende Samfund handler ikke kun om systemer – men om at skabe et sted, hvor alle føler sig hjemme.
Praktisk anvendelse:
•Lokalsamfund får frihed og midler til at forme deres fællesskaber
•Alle borgere har ret til at blive inviteret, ikke bare informeret
•Der skabes ritualer og traditioner, som samler – på tværs af forskelle
Skrevet af Chris– i samarbejde med Wendy, Skip og Grip.
Et menneske med Parkinson, en stemme i kørestol, og en urokkelig tro på, at verden stadig kan formes af det stille.
Manifestet må gerne deles – men med respekt for ophavet.