“Sådan en todages udflugt kræver jo forberedelse,” sagde Wendy. “Og jeg tænker, der bliver vel også plads til mig?” Skip smilede. “Ja, nu må vi se.” Han bankede lidt i gulvet og...
(Chris, Wendy, Skip og Grip sidder rundt om morgenbordet. Stemningen er afslappet og forventningsfuld.) Chris (med et smil): “Jeg har en lille overraskelse til jer. Vi skal på tur – og det...
Chris (kigger ud ad vinduet og rystede på hovedet): “Tænk, hvor meget vi går glip af, fordi alting skal foregå i overhalingsbanen. Det er som om, samfundet har mistet bremsen. Men se...
Chris kigger på monumentet: “Prøv lige at se den her lille statue. Den er godt nok simpel, men der er noget ved den, som fanger det hele – kamp, håb og lidt...
Chris kigger op fra sin kop kaffe: “I ved, jeg sad lige og tænkte på noget… Vi er en ret stor gruppe, os handicappede. Faktisk er vi næsten en femtedel af befolkningen...
Chris kigger tankefuldt ud af vinduet: “Jeg fik et afslag i dag, fra en af de største danske aviser om, at de ikke ville bringe mit læserbrev om dårlige kørestole. De vægtede...
Chris sad ved bordet, klar til at tage endnu en bid af sin frokost, da han rakte ud efter saltbøssen. I stedet for at få fat i den, skubbede han til den...
Chris proppede flere kogte peanuts i munden og sagde med et grin, “Så har jeg smagt det med.” De fleste nødder landede, hvor de skulle, men de mest “levende” forsøgte at flygte...
Chris og Wendy rullede langsomt gennem det travle marked, mens den fugtige varme hængte tungt i luften. Solens sidste stråler skinnede ned på de farverige boder, og folk bevægede sig mellem dem...
Chris vågnede tidligt denne morgen til en kølig brise, der sneg sig ind gennem det åbne vindue. Vinden havde vendt, og den kom nu fra nord. De lokale sagde altid, at når...