Skip skottede over mod Chris, der havde siddet bøjet over sin computer i flere timer. Han skiftevis surfede på nettet og tegnede, dybt optaget. “Hvad laver han?” spurgte Skip lavmælt og kiggede spørgende på Grip.

Grip trak på skuldrene. “Jeg aner det ikke, men han ser meget optaget ud. Måske burde vi spørge?”

Skip vendte sig mod Chris: “Hvad tegner du egentlig?”

Chris, stadig fokuseret på sin skærm, svarede lidt distræt. “En… serviet.”

“En serviet?” Skip løftede undrende et øjenbryn. “Hvorfor tegner du en serviet?”

Chris nikkede tænksomt. “Jo… det er faktisk en hagesmæk. Men jeg kan simpelthen ikke holde ud at kalde det dét. ‘Hagesmæk’ – det er da et rædsomt ord, ikke? Som om man får en ‘smæk’ lige på hagen, afstraffelse, skattesmæk, bagsmæk, smækkys. Han rystede på hovedet og grinede lidt af udtrykket.

Grip rystede på hovedet med et smil. “Men hvorfor tegner du så en hagesmæk?”

Ind fra højre rullede Wendy, kørestolen, og opsnappede samtalen. “Hagesmække? Tegner du hagesmække, Chris?”

Chris vendte sig med et glimt i øjet. “Ja, men ikke de der grimme, uhygiejniske modeller, man ser overalt. Jeg blev inspireret, fordi jeg altid har svært ved at holde tøjet rent, når mine hænder ryster. Jeg tænker på alle de år, jeg også har arbejdet på institutioner – hagesmække dér var noget af det mest utiltalende, og de blev delt rundt til alle uden tanke på værdighed. Og nu, hvor jeg har undersøgt markedet, ser jeg, at de fleste stadig er klodsede, kedelige og plastikbelagte – alt andet end æstetiske.”

Han holdt en pause og kiggede rundt på sine venner, som lyttede nysgerrigt. “I gamle dage,” fortsatte han, “var der ellers en helt anden ære i, at have en smuk serviet. I de rigeste hjem sad folk ved bordene med nystrøgne stofservietter, stivet og foldet, som et tegn på velstand og elegance. De var ikke kun der for at beskytte tøjet, men for at give en følelse af kvalitet og respekt. Der var faktisk et lille ritual i, at lade den bløde stofserviet strejfe mundvigene som en afslutning på et måltid. Det handlede ikke kun om praktikken, men om værdigheden.”

Wendy nikkede forstående. “Og på institutionerne, hvor du arbejdede, var der ikke meget værdighed i de gamle hagesmække?”

“Nej, desværre,” svarede Chris med et suk. “Der var ingen nystrøgne servietter dér. I stedet måtte vi ofte bruge de samme slidte klude til alle – fugtige karklude, der cirkulerede fra beboer til beboer.” Chris stoppede og smilede, “nej nej, sådan var det ikke, nu snakker jeg om gamle dage, som måske kun er 70 år siden. Men gamle klude, det brugte de, for de var praktiske, ja, men uden nogen form for æstetik eller respekt for dem, der brugte dem. Alle blev tvunget til at dele de samme klude, som var både uhygiejniske og upersonlige.” Chris vrængede på næsen i afsky.

Grip kiggede alvorligt på Chris. “Det lyder, som om de kunne bruge noget bedre. Er det derfor, du vil designe en ny type hagesmæk?”

“Ikke lige præcis af de årsager, men jeg synes ikke, der findes noget hverken til institutioner eller privat, som jeg havde lyst til at tage med til en middag eller en restaurant, ej heller derhjemme,” svarede Chris, nu med lidenskab i stemmen. “Jeg vil skabe noget, der er både praktisk og smukt. Noget, der er nemt at bruge, miljøvenligt og designet med tanke på dem, der ikke har hjælp til at binde den om nakken. Jeg vil lave en hagesmæk, der føles som en fin stofserviet – men med moderne funktionalitet. For alle, uanset baggrund, fortjener noget, der viser respekt for deres person.”

Skip og Grip nikkede eftertænksomt. Wendy smilede og sagde: “Jeg tror, du er på noget stort her, Chris. En hagesmæk, der kombinerer værdighed og funktion, kunne virkelig gøre en forskel for mange.”

Chris kiggede på Wendy og sagde: “I første omgang skal jeg lave nogle til mig selv, og nu har jeg muligheden for et overskueligt beløb, at lave nogen og lave nogle forsøg. Jeg tror nu ikke, jeg kaster mig ud i den forretning, men hvis jeg kunne inspirere nogen, ville det være kæmpe fint.” Chris tænkte et øjeblik så sagde han,” klart at børn har brug for hageservietter, de skal jo lære at spise, mens de undersøger mad, kæmper lidt med motorikken, putter fingrene her, der og alle vegne, spiser med hele ansigtet og ja, der kan bruges meget energi på tøjvask og afvaskning af børn” Chris smilte,” sådan husker jeg det var, med mine unger”. Chris kløede sig i nakken,” men der findes mange sjove hageservietter til børn, men denne gang, har man overset de voksne.

Grip kiggede lidt på tegningen og bemærkede den smarte lukkemekanisme. “Det er faktisk ret interessant.”

Chris nikkede. “Det er sådan, jeg tænker, at jeg vil kunne bruge dem og være selvhjulpen. Samtidig er de miljøvenlige både i produktion og renhold og kan formentlig holde i mange år. Og så synes jeg selv, at de her farver er spændende og elegante.”

Skip smilede. “Ja, jeg vil da indrømme, at jeg godt kunne tænke mig at bruge den der smæk. Har du fundet på et navn til den?”

Chris grinede hemmelighedsfuldt. “Ja, men det er hemmeligt indtil videre.”

Wendy,” hvordan gik det med, at sove med den nye pude som du fik af skrædderen i går? Chris smile,” forbløffende godt, jeg var slet ikke op at slås med den på noget tidspunkt, det var så nemt at flytte rundt med den, nu skal jeg lige vænne mig til det, men det virker positivt, det kan være den lige skal justeres lidt i hårdhed, men det finder jeg ud af, jeg vil holde øje med om jeg bliver øm i nakkemusklerne.