Chris: “I dag skal vi fortælle om vores nabo, Somchai. Han er en af de mange småbønder i Nordthailand, som hver dag arbejder på sin lille gård med sin familie. Huset er enkelt og spartansk, men små rum og et typisk enkelt udekøkkene. Somchai og hans kone har fire børn, der går i skole, og ligesom mange andre forældre i området håber de, at deres børn får en bedre uddannelse. Alligevel håber de også, at én af dem en dag vil overtage gården, som har været i familiens eje gennem generationer.”

Skip: “Somchai er virkelig en hårdtarbejdende mand. Han har 1.600 m² jord, hvor han dyrker ris. Og det er ikke bare noget, man gør på en eftermiddag. Fra det øjeblik han pløjer jorden, til risene er høstet, går der seks lange måneder.”

Grip: “Ja, det er rigtigt, Skip. Lad os lige kigge på nogle tal. For at klargøre marken til plantning bruger Somchai cirka 40 timer. Det er hårdt arbejde, der kræver både håndkraft og simple redskaber. Derefter bruger han endnu 40 timer på at plante risplanterne. Og så kommer det store arbejde – de næste seks måneder skal han hver dag bruge tid på at passe marken. Vanding, fjerne ukrudt og sikre, at intet går galt. Han bruger omkring 8 timer om dagen i 120 dage – det er 960 timers arbejde bare på pasning!”

Chris: “Det lyder voldsomt, ikke? Men sådan er livet som risbonde. Når høsten endelig kommer, bruger han yderligere 40 timer på at få risene ind. Så i alt bruger Somchai omkring 1.080 timer om året på at dyrke ris.”

Skip: “Og hvad får han for alt det arbejde? Jo, hans mark giver ham omkring 880 kilo ris om året. Når han sælger dem ubearbejdede, får han 12 baht pr. kilo. Det betyder, at han i alt tjener 10.560 baht for hele årets høst.”

Grip: “Men her er det spændende: Hvis Somchai kunne investere i en rismaskine, kunne han afskalle og polere risene selv. Det ville betyde, at han kunne sælge dem til 15 baht per kilo. Det lyder måske ikke som meget, men det ville give ham 13.200 baht i stedet, altså en forskel på 2.640 baht.”

Chris: “Men sådan en maskine koster omkring 30.000 baht. Så hvis han kun bruger den til sig selv, ville det tage ham 11 år at betale den af med den ekstra indtægt. Det er lang tid!”

Skip: “Lang tid, men hvis han også hjælper sine naboer med at forarbejde deres ris mod et mindre gebyr, kunne han betale den af hurtigere. Hvis han hjælper fem naboer og tjener 1.000 baht pr. nabo pr. høst, kunne han få den betalt af på 4-5 år.”

Grip: “Det er en klog plan, og det viser bare, hvor meget små beslutninger kan betyde i et liv som Somchais. Han arbejder hårdt i et tropisk klima, hvor temperaturen ofte når over 35 grader i sommermånederne, og i regntiden kæmper han mod mudrede marker og oversvømmelser.”

Chris: “Og imens klarer Somchais kone og børn deres del. Hun står tidligt op for at tage på markedet og sælge overskydende grøntsager og frugter, mens børnene tager sig af deres skolegang. Forældrene håber, at uddannelse vil give børnene flere muligheder, men alligevel er der altid et håb om, at én af dem vil føre gården videre og sikre, at familien kan klare sig.”

Grip: “Det er sådan, livet er for de mange småbønder i Nordthailand. De arbejder hårdt, hver dag, for at sikre sig selv og deres børn en fremtid. For Somchai handler det om mere end bare ris – det handler om familie, traditioner og håbet om en bedre fremtid.”

Skip: “Og hvem ved? Måske bliver Somchai en dag ris-mesteren i hele landsbyen med sin rismaskine, der gør arbejdet lettere. Uanset hvad, så fortsætter han med at arbejde hårdt, ligesom tusindvis af andre bønder i regionen.”

Chris: “Så selvom livet på en rismark kræver mange timer og hårdt arbejde, er det også en livsstil, der bygger på stolthed og sammenhold. Og uanset udfordringerne, står Somchai og hans familie sammen.”

Chris ” 13.200 baht er 2700 DKR og 4235 NOK og 1 kg ris koster 40 bath, et kg kylling 100 bath, 0,5 l lokalt øl 65 bath samt en liter benzin koster 45 baht”.

Skip” ja jeg kan ikke sige de kommer sovende til pengene og der bliver vist ikke ret mange udenlandsrejser?”

Grip” så fik vi vist sat lidt perspektiv på tingene venner”

Chris” ja, jeg kan virkelig ikke gøre andet end, at respektere dem og være fuld af beundring”