“Hvor længe tror du, han skal sove?” spurgte Skip. “Nu har han sovet i 9 timer. Tror du, han er død?”

“Nej, se!” svarede Grip. “Han bevæger sig nu.”

Chris vågnede og kiggede på uret på sin Apnø-maskine. Han havde sovet i 9 timer – noget, han ikke kunne huske, at have gjort i mange år. Han følte sig faktisk godt tilpas og bemærkede, at elastikkerne om hans ankler, ikke strammede så meget længere. Hvis han lå helt stille, gjorde det faktisk ikke ondt nogen steder. Men smerten vendte straks tilbage, da han satte sig op i sengen, og nu kunne han også mærke sine knæ.” Det der med mirakler, lader vist vente på sig” tænkte Chris

“Jeg har det overraskende godt i dag. Jeg tror, det er en nier,” sagde han højt til Skip og Grip.

Efter morgenmaden tog Chris en lille pakke frem og placerede noget, der lignede en elefant, på Grip.

“Se!” sagde Chris. “Nu er du fin.”

Skip måbede. “Hvad skal det betyde? Får han en præmie eller noget?”

“Næh,” svarede Chris. “Det er nogle hjælpemidler, som skal hjælpe os alle tre.”

Skip så stadig forvirret ud. “Er det kun ham, der skal have hjælp? Og hvorfor har han en grøn prik på?”

Chris kiggede på ham. “Er du jaloux?”

“Nej! Eller… jo, jeg forstår det bare ikke,” Skip lød lidt ked af det.

“Du skal ikke føle dig snydt,” sagde Chris med et grin. “Jeg har også én til dig. Se, den har en rød prik.”

Chris monterede den elefantlignende ting på Skip. “Det var nemt gjort. Hold da op, kan noget virkelig være så nemt, at monterer?”

Skip og Grip kiggede på hinanden og følte sig lidt stolte. “Du ser godt ud, Grip,” sagde Skip.

“I lige måde,” svarede Grip.

“Jeg tror, jeg har regnet det ud,” sagde Grip. “De her ting gør, at vi kan hænge og stå overalt – stole, køkkenbord, badeværelse, soveværelse – og se, den kan dreje 360 grader rundt om mig , i alle positioner. “Og den kan køre op og ned, så nu har jeg fundet balancen, selv når jeg hænger under bordet.”sagde Skip.

“Ja,” sagde Chris. “Og det smarte er, at hvis en af jer skulle falde på gullvet, kan den anden hjælpe med, at samle jer op – som at række en hånd ud og trække personen op.”

De begyndte at teste de elefantlignende hjælpemidler. Skip hang på køkkenbordkanten, under spisebordet og oppe på hylderne. Grib fulgte efter og hang i alle mulige positioner, mens Chris grinende hjalp dem rundt i rummet. De satte sig op og ned på stole, borde og i badeværelset. Alle var imponerede over, hvor fleksible hjælpemidlerne var, de lagde sig også på trappetrinene uden, at glide ned.”Se Chris” jublede Skip ” se jeg hænger på glasbordet, uden at glide ned”.

“Nu skal vi prøve ,at samle hinanden op,” sagde Grip. “Chris, kast mig ned på gulvet.”

Grip lod sig falde, og Chris satte Skip’s  fod bag Grip’s øre og trak ham nemt op.

“Det gik forbavsende godt!” sagde Grip. “fantastisk,” supplerede Chris” dette er jo nærmest sensationelt,” han blev helt svimmel af Lykke, “måske der findes små mirakler,” tænkte han.

Chris var også imponeret. “Hvor er det dejligt! Så skal jeg ikke længere frygte for min ryg eller knæ, når jeg vælter. Og elefanterne er så fleksible, at de ikke går i stykker og man kan ikke slå sig på dem”

Chris læste på pakken. “Elefanterne kan tåle saltvand, klorvand, varme og frost samt, en hel masse andet, men det var jo godt når de skulle i svømmehal. De går ikke i stykker, hvis man vælter. Se, der er endda et billede, hvor de hænger på en bildør! Ja, og her sidder de under et bord, mens toget kører, uden at falde ned.”

“Det her bliver godt,” tænkte Chris. “Det har jeg altid manglet. Hold da op, nu bliver livet sammen med jer meget nemmere – ikke fordi det ikke allerede er godt, men tænk på alt det, vi kan gøre sammen nu. Hvilken frihed vi får!”

De tre sad og kiggede på hinanden, mens de smilede. “Det er smart med de farvede prikker,” sagde Grip, “Men hvorfor er det nødvendigt?”

“Jo,” sagde Chris. “Det er faktisk ret smart, for så ved jeg, hvem af jer der skal være i højre hånd, og hvem der skal være i venstre, uden jeg skal bytte om, fordi jeg får fat i den forkerte af jer. Jeg er vant til at have én af jer i hver sin hånd, og I er jo ikke ens.” “du Skip, du får en rød prik, fordi du er i min venstre hånd og du Grip, du får en grøn fordi, du altid er i min højre hånd”. “aj, aj kaptajn , bagbord og styrbord , sir“ Grip gjorde næsten honnør. “Nej, vi er bestemt ikke ens.” Skip lavet en grimasse mens han sagde det.

“Det er smart,” sagde Grip, han var  rigtig glad for sin røde prik. Han spejlede sig i døren og syntes, at han så godt ud. Nu var han ikke bare praktisk, men havde også fået en masse nye muligheder. Han strakte sig endnu længere end han normalt var. Hvor var han stolt over sin nye elefant!

Da de gik i seng den aften, stod de ikke i hjørnet længere, men hang på sengebordet.

“Ved du hvad?” sagde Grip.

“Hvad?” spurgte Skip.

“Jeg lagde mærke til, at vi ikke gled ned på gulvet, da vi lå på sengen. Og så du, hvor nemt det var for Chris at flytte mig over til dig? Han tog fat i elefantens snabel således, at han fik den ene hånd fri.”

“Ja, ja,” sagde Grip. “Jeg blev lidt overrasket, da du kom så tæt på, men det var vældig hyggeligt, og hvilken frihed Chris har fået og sikke forskrækket og overrasket Wendy wheelchair  blev, da vi pludselig hang på ryggen af hendes ryglæn” “ ja for pokker , men hvor var det sjovt, at vi var så tæt på hinanden og nu er det meget nemmere for Chris lige at hænge os på ryglænet  i stedet for, at sidde og fægte med os i hånden , samtidig med han prøver, at styre Wendy” sagde Skip, “ ja” sagde Grip “man kan faktisk kalde det sikkerheds kørsel”

“Ja,” sagde Skip. “Jeg kender ham godt nok til at vide, at han skal afprøve os alle mulige steder. Det bliver spændende.”

“Godnat Grip ” sagde Skip som faktisk var begyndt at falde i søvn

“Godnat, Skip. Ja, nu begynder der vist et nyt kapitel.” og så faldt han i søvn efter en lang dag.