“De er godt nok effektive,” sagde Skip til Grip. “Se, hvad de har nået siden i går.”
“Ja, jeg er dybt imponeret,” svarede Grip og fortsatte: “Det er faktisk første gang netop nu, at de prøver at lave det her, for det er ikke helt normalt her. Hvert land har sine skikke og traditioner.”
De to krykke-venner stod og kiggede på en af Chris’ nye idéer. Chris sad og spiste, eller nærmere gnavede sig igennem, en varm nyplukket majs fra naboens mark, hvor der stadig stod nogle planter tilbage. De vidste, at Chris godt kunne lide majs på denne måde. Denne sødme og den fantastiske smag, når den ikke var kogt.
Chris sad og tænkte på sin barndom, når han og de andre unger gik på majs- og æblerov. Det var spændende om de blev opdaget, men pyt de kunne løbe stærkt når det gjaldt
Samtidig tænkte han, at sluge en kamel er ikke nok; når man bliver ramt af en kronisk sygdom. Han tænkte på sin egen situation, og at Parkinsons sygdom også ofte medfører inkontinens, hvilket er vanvittigt irriterende. Altid bedst som man sidder og laver noget, skal man pludselig tisse. Men som han plejer at sige: “Man har jo altid et valg.” Man kan vælge at trodse trykket, hvilket medfører et enormt pres på blæren, som de fleste nok kender, når de undlader at gå på toilettet, vel vidende at de har passeret grænsen. At anstrenge sig for at bevæge sig derud vil ofte udløse flere små mængder væske. Eller man kan tage beslutningen om at tisse i sin ble. Vælger man det sidste på grund af, at det man laver er for spændende, eller på grund af dovenskab, ved man, at man skal igennem hele processen med at blive vasket, få en ny ble på, bukser af og på selvfølgelig – ja, hele cirkusforestillingen. Og det tager endnu længere tid. Så ja, det er jo en af kamelerne i en af karavanerne. Så igen bruger man en masse tid på ingenting, og det er ting, der stjæler ens tid og selvfølgelig også tager modet fra en og for øvrigt er mængden, en ukendt faktor, selv bleer har en maksimal opsugningevne og et vist antal centiliter til rådighed, så man må gamble.
Dette fantastiske valgtilbud har man op til flere gange om dagen. Dette må jeg tage med i Fadervor, under punktet “Fri mig fra det onde.” Men det er underligt, at man kan sove 8 timer uden at skulle tisse.
Chris tænkte videre på , at i de gamle dage, som ikke var for så længe siden, der var mændene heldige, at kunne have en lille flaske i en en snor i buksebenet som de kunne tisse i, men gru det var en glasflaske, så hvor mange ufrivillige omskæringer mon det havde forvoldt, han smilte lidt for sig selv. Men hvad med kvinderne, hvordan løste de problematikken ?
Nu kunne han glæde sig over, at der fandtes voksen bleer, i et fornuftigt design. Men det var da hans ønske, at de kunne findes i nogle festlige farver og ikke kun hvide og en enkelt producent, som har nogle sorte, men i begrænset størrelser.
Så skal nogen ud og rejse, skal de ikke fylde kufferten op med bleer, for de fås i alle størrelser i de fleste lande. Han gjorde dog det selv det , med sin så kaldte yndlings ble, har tre med til udrejse og 3 til hjemrejse. Det handler om, at føle sig tryg ved, på lang rejse.
Han tænkte videre på sin situation..
Når nu Parkinsons kan vandre rundt i kroppen – ikke at den altid gør det – for ofte okkuperer den bare mere og mere af kroppen. Men den kan faktisk ramme et område for så, at forsvinde derfra igen. Det fortæller jo også, hvor vigtigt det er at træne de ramte områder. For reelt kan man miste den førlighed, man havde, og som Parkinsons sætter på standby, fordi man ikke har trænet, og derved er det muskulært ødelagt.
Men det var der ingen, der havde fortalt noget om. Chris var så irriteret over den manglende information – ikke, at man ikke bliver informeret meget, for det gør man. Faktisk kan man blive rigtig træt af, at slæbe sig igennem brochurer og pjecer, men der var sikkert meget mere at hente endnu og han måtte indrømme, at kritikken af Facebook ikke passede her, for mange grupper havde virkelig relevans for et fællesskab. Men alligevel måtte Chris igen konstatere, at man ikke inddrager patienterne generelt i informationsmateriale og beslutninger. Meget ofte er det patienterne, der er specialisterne, men det får lægevidenskaben ikke mange anerkendelser eller forskerstipendiater ud af, og medicinalindustrien tjener ingen penge på den vejledning. Det med information og beslutningstagere er et generelt problem, uanset hvilken diagnose man har. Lægevidenskaben og medicinalindustrien har monopol og ejerskab; det er jo dem, der per definition er de vidende. Men det ene bør jo ikke udelukke det andet.
Chris sukkede. Men tænkte hurtigt videre: “Men hvorom alting var, så var det godt, at være i varmen med både artrose og Parkinsons. Bare det, at man skal ikke have så meget tøj på, at man har en undskyldning for ikke at lave noget, og man har en god årsag til at nyde livet med små drinks. Problemet med drinks er så bare, at man selv ved en enkelt genstand slet ikke har nogen kontrol over noget som helst, så det lader man være med. Faktisk bliver man helt afholdende fra alt, der kan sløve ens opfattelse af sine omgivelser.”
Det var hans oplevelse, at selv et lille glas rødvin skabte usikkerhed og uorden i systemet. Ja, man løber hurtigt ind i mange kamel karavaner på sin vej.
Chris blev vækket fra sine tanker af et “look, look”. Chris kiggede op og så en lille fisk, der hang i halen og sprællede, den var fanget ude i ris marken.
