Kontrast er vigtig ….


Wendy stod ude i mellemgangen og kunne mærke forandringen fra Thailand. Den trykkende varme var byttet ud med den kolde, tørre luft, der væltede ind, når døren blev åbnet. Hun sukkede og rullede en smule frem og tilbage for at strække sine hjul.

Wendy: “Mens vi kæmper med sne og is her, tænker jeg på vores venner i Thailand. Kontrasten må være svær at forestille sig for dem. Tænk, hvordan de ville reagere, hvis de så mig rulle gennem sneen med vinterkæder og pigge.”
Grip: “Ja, jeg kan næsten høre dem grine. De ville nok synes, vi lever i en helt anden verden. Men de ville sikkert også værdsætte den varme kaffe, vi drikker, når vi kommer ind fra kulden.”
Skip: “Og måske kan vi dele historierne med dem næste gang. Det kunne være sjovt at høre deres oplevelse af vores vinter.”

Chris kom langsomt hen til Wendy, støttet af Skip og Grip.

Chris: “Jeg tænker på, hvor utroligt det er, at ingen endnu har opfundet en lavteknologisk løsning til sneproblemet. Måske et underlag, hvor sneen ikke kan ligge fast. Hvis snefnug kunne ændre sig og løbe af som dråber, ville det være fantastisk. For øvrigt ved jeg, at der findes overfladeteknologi og termisk energi, som kunne løse nogle af udfordringerne.”

Chris kiggede ud i luften for visuelt at trække ideerne ind til bearbejdning i tankerne.

Skip: “Og hvad med os, Chris? Grip og jeg har allerede pigge til vores spidser, så vi er klar til sne og is. Men det hjælper ikke, hvis du ikke bruger os rigtigt.”
Grip: “Og lad os ikke glemme skridsikre sko til dig selv, Chris. Hvis du falder, er vi alle på skideren.”

Chris nikkede tankefuldt. Han kiggede på sine krykker og kørestolen, der altid har været hans støtte, men også hans “realitetscheck.”

Chris: “Det er godt, I siger det. Men hvad med vejen? Jeg er stadig 2 km fra asfalt. Og fylket kører bare mere og mere sne op foran vores indkørsel, når de passerer. Men de har selvfølgelig travlt – der er mange kilometer, de skal rydde.”

Wendy: “Chris, vi må tænke kreativt. Har du tænkt på at finde nogen, der kan hjælpe med snerydning? Eller hvad med at få installeret en lille opvarmet sti i din have?”
Chris: “Opvarmet sti? Er det ikke dyrt? For øvrigt har jeg nu en aftale med en lokal bonde.”

Skip: “En bonde? Lad mig gætte – han kommer med en traktor klokken fire om morgenen og laver snedynger, der er højere end Wendy.”
Wendy: “Hey! Jeg er ikke så høj, men jeg er stadig nyttig!”
Grip: “Så længe han ikke pløjer jeres indkørsel op og glemmer at rydde vejen.”
Chris: “Han gør det faktisk godt. Men jeg tænkte også på en opvarmet sti i haven.”
Skip: “Jamen, hvorfor ikke? Skal vi også have en jacuzzi og en minibar derude?”
Chris: “Ikke en dårlig idé – men det må vente til sommer.”

Skip: “Og hvis vi skal udendørs, så må du også øve dig lidt. Balanceøvelser indendørs kan gøre os mere sikre udenfor.”
Grip: “Vi kan starte i morgen. Jeg foreslår lidt let stolgymnastik og nogle øvelser med os.”

Chris smiler. Han er taknemmelig for sine hjælpere – både de fysiske og de teknologiske.

Chris: “I har ret. Jeg vil kigge på vinterkæder, pigge og måske finde nogen flere, der kan hjælpe med sneproblemet. Og måske skal jeg virkelig tage mig sammen og begynde at øve mig lidt mere indendørs. Men Wendy, du skal kun bruges indendørs ved arrangementer – du er ikke bygget til dette klima.”

Chris smilede til Wendy og fortsatte: “Udenfor har vi to muskelgutter, som er bygget til dette klima – specielt ham Terrengen er fantastisk.”

Wendy: “Godt. Men husk, Chris – vi kan kun klare det her sammen.”
Skip og Grip (i kor): “Og det starter med at forberede os på vinterens udfordringer!”
Grip: “Og husk, at vi kan klare det sammen. Det handler om forberedelse.”
Wendy: “Ja, teamwork er nøglen. Så lad os komme i gang med at planlægge, hvordan vi overvinder vinteren.”

Chris smiler og kigger på sine hjælpere. De har ret – det hele starter med forberedelse.