Thai Airways og svindlen der næsten lykkedes

OPSUMMERING

Thai Airways formåede ikke bare at miste min kørestol i 30 timer – de formåede også at trække mig ind i et professionelt svindelforsøg via deres officielle Facebook-side. Det her handler om kundeservice, manglende kompensation, digitale svindelnumre, psykologisk manipulation og et kontakt- og servicesystem under al kritik. Jeg har dokumenteret det hele – og nu skal det ud i offentligheden.

Skip: “Så… var det i går aftes, det gik galt?”

Chris: “Ja, det var lige ved. Du kender lidt af historien, men lad mig tage den fra begyndelsen.”

Grip: “Handler det om den sag med Thai Airways og kompensation?”

Chris: “Jep. Det startede, da jeg ankom til Thailand – uden Wendy.”

Wendy: “Mig? Nåh ja. Din kørestol.”

Chris: “Præcis. Den var blevet væk under rejsen med Thai Airways. Jeg bliver mødt af en funktionær, der undskylder mange gange. Men jeg får først Wendy 30 timer senere. Det havde SINE omkostninger – fysisk, praktisk og økonomisk. Jeg måtte ligge ned, var ude af stand til at bevæge mig og måtte bruge penge på både hjælp og nødudstyr.”

Skip: “30 timer? Det er et kæmpe brud på rettigheder!”

Chris: “Ja – og det er ikke bare dårlig service, det er i strid med både EU-forordninger, internationale konventioner og Thai Airways’ egne regler. Jeg skriver en saglig og dokumenteret klage. Hører intet i 14 dage. Så rykker jeg – de sender sagen videre til den norske afdeling. Jeg rykker igen. Stilhed. Først tredje gang svarer de – og tilbyder mig 100 euro.”

Grip: “100 euro? For at miste din nødvendige kørestol i over et døgn?”

Chris: “Det er en hån. Jeg svarer tilbage, nævner relevante instanser og gør det klart, at jeg vil trække sagen ud i offentligheden. Og dét vågner de på. På Thai Airways’ egen Facebook-side begynder deres kundeservice at skrive undskyldninger. De vil gerne tage samtalen i Messenger – men det nægter jeg. Der skal være åbenhed.”

Wendy: “Godt. Gennemsigtighed er det sidste, de vil have.”

Chris: “Efter lang dialog skriver en medarbejder, at hendes chef har godkendt cirka halvdelen af det beløb, jeg har krævet. Jeg beder om dokumentation og navn. De siger, chefen vil ringe. Det gør han – via WhatsApp. Og det er her, det for alvor begynder at lugte.”

Skip: “WhatsApp?! Det er ikke en officiel kanal.”

Chris: “Netop. Manden taler elendigt engelsk. Opkaldet varer næsten en time. Undervejs skifter de person. Og pludselig hører jeg fugle synge i baggrunden. Det slår klik. Der er ingen fugle på kontorer i Bangkok.”

Grip: “Det er svindel.”

Chris: “Fuldstændig. Men de er professionelle. De tilbyder straks at overføre pengene – via betalingssystemer jeg kender. De vil bare lige have adgang til min konto. Heldigvis går der noget galt. Jeg spærrer én konto selv, og Nets spærrer den anden pga. mistænkelig aktivitet. Jeg har totrinsgodkendelse. Det redder mig.”

Wendy: “Det her er alvorligt. Og Thai Airways tillader det på deres egne platforme?”

Chris: “Det er dét, der forarger mig. Det er jo deres verificerede Facebook-side, der fører mig direkte ind i et svindelforsøg. Og de advarer ikke. De forsøger bare at gemme samtalerne væk i Messenger.”

Chris: “Og nu har jeg blod på tanden. Thai Airways skal ikke slippe afsted med det her. Jeg har dokumentation, screenshots og hele forløbet nedskrevet. Det her skal ud. Jeg overvejer seriøst at trække en journalist ind. Jeg vil advare andre – og jeg vil presse Thai Airways til at tage ansvar. Nok er nok.”

Grip: “Det, du beskriver, er jo ikke bare uheld – det er systemfejl.”

Chris: “Præcis. Thai Airways’ servicesystem og kontaktstruktur er under al kritik. De svarer ikke. De sender dig rundt i et loop. Du bliver træt og opgiver næsten. Men så – pludselig – får du kontakt. Og det er lige dér, de fanger dig.”

Wendy: “Fordi man er lettet?”

Chris: “Ja! Når du endelig har nogen i røret – når der endelig er et menneske, der svarer – så falder dine parader. Du tænker: ‘Endelig nogen, der hjælper mig.’ Og lige dér bliver du sårbar. Det er psykologisk manipulation. De ved præcis, hvordan de skal ramme dig, når du er træt, frustreret og bare vil have det løst.”

Skip: “Du skal ud med det her, Chris.”

Chris: “Det skal jeg. Og det kommer jeg til. Sagen er nu sendt videre til både nationale og internationale instanser og organisationer, der arbejder med rettigheder for mennesker med handicap. Det her handler ikke kun om dårlig behandling – det handler om strukturel ligegyldighed over for mennesker, der har behov for hjælpemidler for at kunne fungere i hverdagen.”

Chris: “Jeg mener helt klart, at Thai Airways i dette tilfælde har overtrådt principperne i FN’s Handicapkonvention – både hvad angår tilgængelighed, ligebehandling og retten til uafhængighed og værdighed. Når et flyselskab forsømmer sin forpligtelse over for handicappede passagerer og bagefter tillader, at disse personer udsættes for svindel via egne kanaler – så er vi ovre i noget, der kræver mere end en undskyldning.”

Sagen fortsætter – og nu er den officiel

Sagen er ikke afsluttet. Jeg har nu sendt dokumentation og klage videre til en række instanser og organisationer – både nationale og internationale – som arbejder med forbrugerbeskyttelse og handicaprettigheder.

Blandt dem er:

• Trafikstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk (Danmark)

• Diskrimineringsnemnda og Likestillingsombudet (Norge)

• European Consumer Centre (ECC-Net)

• Handicaporganisationernes Brugerservice

• FN’s Handicapkomité (CRPD)

Jeg mener, at sagen rummer et klart brud på FN’s Handicapkonvention og er et eksempel på, hvordan store virksomheder svigter deres ansvar over for mennesker med særlige behov – og derefter overlader dem til professionel svindel via egne platforme.

Jeg håber, at sagen kan medføre ændringer – ikke bare for mig, men for alle, der rejser med handicap og forventer tryghed, ansvarlighed og respekt.