Chris: “Åh, de første halvanden time efter jeg vågner, dem kunne jeg godt undvære. Det er næsten uudholdeligt, så ondt det gør. Det er lige før, jeg kravler rundt på væggen, men heldigvis bliver det bedre efter et par timer, og så falder alting ligesom på plads igen. Men den der følelse af at være fanget i sin egen krop… den kunne jeg godt undvære. Nå, nu har jeg fået beklaget mig lidt.”
Skip: “Ja, det lyder hårdt, Chris. Men hey, har du lagt mærke til, hvordan regnen er begyndt at tage fat igen? I går og i nat regnede det i otte timer! Men i det mindste er regnen her varm og ikke iskold som derhjemme.”
Grip: “Præcis. Og efter sådan et regnskyl dufter alting fantastisk. Det er det, der gør Thailand så frodigt – varmen, lyset og vandet. Efter regnen bliver frøerne også aktive; når man går i seng, er det til et øredøvende kor af kvækken fra markerne.”
Wendy: “Ja, det er utroligt, hvordan frøerne dukker op efter regnen. Vidste I, at mange af dem graver sig ned i jorden i tørre perioder og venter på regnen for at blive aktive igen?”
Chris: “Interessant! Og jeg har lagt mærke til, at efter regnen bliver alt endnu grønnere. Selv de høstede rismarker, der var gule, begynder at blive lysegrønne igen, og det glæder min nabo, som har ni køer. De er i øvrigt mine modeller, når jeg fotograferer ud over marken fra mit udsigtspunkt.”
Skip: “Håndværkerne er også blevet færdige med rammen, nu er den fyldt med sten, plastikdug og grus. Lad os se, hvor langt de kommer i dag, især med al den regn, der er lovet.”
Grip: “Forresten, Chris, du nævnte, at du skulle tisse hele tiden og var bekymret for dine nyrer. Har du fundet ud af noget?”
Chris: “Ja, efter nærmere undersøgelse tror jeg, det skyldes al den salat, frugt og de grønne drikke, jeg indtager – frisklavet grøntsagsjuice og ingefær. Det øger mit væskeindtag betydeligt. Generelt har min kost ændret sig, og det påvirker nok også min hud. Jeg får ofte kommentarer om, at jeg ser friskere ud, når jeg kommer hjem, og det tilskriver jeg kosten.”
Wendy: “Det giver mening. Forresten, er det ikke i dag, der er præcis en uge til præsentationen af ‘elefanten’?”
Chris: “Jo, det bliver utrolig spændende! I nat fik min ven en SMS fra en anden ven, hvis 89-årige tante sagde: ‘Jeg har manglet den så længe – og nu er den en stor hjælp i min hverdag.’ Det gør mig glad at høre, at andre har samme glæde som mig af elefanterne. Jeg ville slet ikke kunne undvære mine mere. Skip og Grip, I kan jo også mærke en forskel – nu er I altid inden for rækkevidde, og jeg skal ikke bekymre mig om, hvorvidt jeg når at få fat i jer, eller om jeg falder inden.”
Grip: “Ja, jeg føler mig meget mere tryg ved at være ved din side hele tiden og kunne hjælpe dig. Vi kan næsten tale om to tidsepoker – livet før og livet efter elefanten. Det er virkelig en verden til forskel.”
Skip: “Ja, det er fantastisk! Og vi kan holde øje med, hvad du laver, fra første parket.”
(Alle griner.)
Wendy: “Har du en flyer eller noget, vi kan se?”
Chris: “Ja, her er billedet af flyeren, der skal præsentere ‘elefanten’. De har også lagt mange kræfter i at lave en version til børn. Den er samtidig nytænkning omkring hjælpemidler til børn. Den vil blive præsenteret på Danish Care-messen i København fra 4. til 6. marts under overskriften ‘Fra frustration til frihed’. Det handler om, at funktionshæmmede opnår frihed og sikkerhed.”
Grip: “Danish Care-messen? Det er en stor begivenhed inden for hjælpemidler og velfærdsteknologi, ikke?”
Chris: “Jo, det er det. Det er en vigtig platform for at præsentere nye løsninger, der kan forbedre livskvaliteten for mange mennesker.”
Skip: “Smerte er uundgåelig, men lidelse er valgfri.” – Haruki Murakami
Grip: “Smerte er den bedste lærer, men ingen ønsker at være dens elev.”
Wendy: “Smerte får dig til at ændre dig. Hvis det ikke gør, har du ikke følt nok smerte.”
Chris: “Livet er en balance mellem smerte og glæde – ingen af dem varer evigt.”
(De ser på hinanden og smiler – samtalen går videre, men stemningen er fyldt med optimisme, humor og fællesskab.)
