Skip: “Chris, du elsker de her markeder, ikke? Jeg lagde mærke til, hvor længe du bare sad og iagttog alt omkring dig i går.”

Chris: “Ja, jeg er helt vild med det! Jeg kan sidde i timevis og bare se på mennesker. Det er et sandt sanseorgie – duftene, lydene, farverne, smagene. Og så er tøjet også ret interessant.”

Wendy: “Ja, folk klæder sig virkelig afslappet her. Klipklapper eller de der skumsko, hvad hedder de nu?”

Grip: “Crocs?”

Chris: “Ja, præcis! Og mændene har altid en eller anden fodboldtrøje på. Det er sjældent, at de er ensfarvede.”

Skip: “Jeg har også lagt mærke til, at både mænd og kvinder går i korte bukser. Men de ældre klæder sig ofte lidt mere anstændigt.”

Wendy: “Og når de er på arbejde, er det en helt anden sag. Så har de næsten alle uniformer eller matchende tøj.”

Grip: “Det er nok også det, der gør markedet så specielt – folk er så forskellige, men alligevel en del af den samme afslappede stemning.”

Chris: “Det minder mig om dengang, jeg rejste rundt i Thailand med min familie. Dengang var det bacon, æg og små pølser til morgenmad hver dag! Jeg anede ikke, hvad jeg gik glip af.”

Skip: “Men så ændrede det sig?”

Chris: “Ja! Da jeg rejste alene for at blive munk, var jeg der uden for turistsæsonen. Hotellet havde ikke den store menu, så jeg var nødt til at spise thailandsk mad – og jeg har ikke fortrudt det ét sekund.”

Wendy: “Så når du nu rejser rundt alene, er det altid thailandsk mad, du går efter?”

Chris: “Ja, også i Vietnam! Det er sjovt at tænke på, hvordan vi danskere engang slæbte rugbrød og leverpostej med til Italien og Spanien, fordi vi ikke kunne undvære det.”

Grip: “Det siger noget om, hvor konservative vi kan være, når det gælder mad!”

Chris: “Præcis. Alle vil udvikling, men ingen vil forandring!”

Skip: “Og så til noget helt andet – jeg tror, Dot har haft det sjovt i nat. Grusbunken, som var så fin i går, er spredt ud over det hele.”

Wendy: “Åh nej, har han efterladt sine spor?”

Chris: “Helt sikkert! Han er stadig en stor, glad teenager. Så længe han ikke har lavet noget alt for skørt i gruset, går det nok.”

Grip: “Jeg griner stadig over hans navn! På thailandsk betyder ‘Dot’ jo prut!”

Chris: “Ja, det fandt jeg først ud af senere. Men folk har haft meget sjov med det, når jeg råber på ham!”

Wendy: “Hvad med byggeriet? Går det fremad?”

Chris: “Ja, håndværkerne har fjernet forskallingen. Nu skal vi fylde op med sten, plast og sand.”

Skip: “Forresten, du nævnte noget om et vandfald?”

Chris: “Ja! Jeg opdagede i dag, at der ligger et kæmpe smukt vandfald ikke så langt herfra. Jeg må simpelthen tage hen og se det.”

Wendy: “Du har altid været fascineret af naturen.”

Chris: “Helt vildt! Og jeg glæder mig stadig som et lille barn til at tage min nye bil offroad. Jeg har allerede planlagt flere ture i hovedet!”

Grip: “Selvfølgelig har du det!”

Chris: “Og apropos natur – flere af mine orkidéer er sprunget ud. De er virkelig smukke! Naturen skaber den vildeste skønhed. Og tænk på lotusblomsten – ingen skønhed uden mudder.”

Skip: “Men mælkebøtten er stadig din favorit, ikke?”

Chris: “Jo! Der er intet smukkere end en skovbryn med et guldtæppe af løvetand mod hvide birketræer med lysegrønne blade. Det er mit forbillede!”

Wendy: “Temperaturen stiger også nu. Om natten kommer den ikke under 16 grader længere.”

Chris: “Ja, det betyder, at den sprøde sommer i Thailand er på vej.”

Grip: “Du nævnte noget om en speciel frugt, du fandt på markedet?”

Chris: “Ja! Jeg fandt en frugt, som siges at have positive virkninger på Parkinson. Hvor meget sandhed, der er i det, ved jeg ikke, men nu hvor jeg har købt den, kan jeg lige så godt prøve!”

Skip: “Hvem ved? Måske virker den!”

Chris: “Og jeg fandt også nogle røde frugter, jeg ikke kendte. De smager faktisk ret godt!”

Wendy: “Du sagde også, at du ville kigge på nogle tags og tage kontakt til firmaer?”

Chris: “Ja, men det bliver spændende at se, om jeg virkelig vil det, eller om jeg bare vil kigge på teknologien. Hvis jeg skal købe noget fra et europæisk firma, men det alligevel er produceret i Kina, kan jeg lige så godt tage kontakt direkte og spare omkostningerne.”

Grip: “Det giver mening. Forresten, hvordan har Parkinson påvirket dig de sidste dage?”

Chris: “Jeg har lagt mærke til, at sygdommen reagerer meget på mit humør. Når jeg er glad eller spændt, som jeg er lige nu, så virker det, som om symptomerne dæmpes lidt.”

Skip: “Så lige nu har du det godt?”

Chris: “Ja! Jeg er virkelig spændt på, at Elefanten skal introduceres i næste uge. Det er jo en verdensnyhed – hverken mere eller mindre!”

Wendy: “Det bliver kæmpestort! Hvordan tror du, folk vil tage imod den?”

Chris: “Det må vi jo se! Men én ting er sikkert – goorstay.com er klar!”

Alle smiler og skåler i kaffe, mens de nyder den gode stemning.