Chris: “I dag skal vi snakke om en blandet landhandel – så hæng på!”

Wendy: “Ja, hvad mener du med det? Hvad har du på hjerte?”

Chris: “Tja, jeg vidste faktisk ikke rigtig, hvad jeg skulle skrive i dag. Men i går viste jeg et billede af et mango træ fyldt med blomster. Det viser sig, at det er 20 år siden, at de her træer sidst blomstrede så meget.”

Skip: “Åh, jeg elsker mango! Men vent… betyder det noget særligt, at de blomstrer så meget?”

Chris: “Ja, faktisk. Min veninde – den gamle mor, som jeg forærede en rollator – fortalte, at når mangotræerne blomstrer voldsomt, så kommer der kraftig regn.”

Grip: “Interessant. Altså en slags naturligt vejrfænomen, hvor træerne reagerer på klimaet?”

Chris: “Præcis. Og det sjove er, at der vil snart komme tre døgn med kraftig regn, præcis som hun sagde. Vinteren her har også været som for 30 år siden, så måske er der noget om det.”

Wendy: “Vejret er virkelig uforudsigeligt… men det er måske ikke den eneste udfordring, du har haft?”

Chris: “Nej, desværre ikke. At stå op om morgenen er stadig noget af et helvede. Jeg sidder på sengekanten i mindst en time, hvor de første 40 minutter er smertefulde. Jeg prøver at lave øvelser, men det hjælper ikke rigtigt.”

Skip: “Måske er det fordi, det er koldt om morgenen? 13-14 grader lyder jo ikke slemt, men når man er vant til 30 grader, føles det nok anderledes.”

Grip: “Kan det også være din seng? Hvis den er for hård eller for blød, kan det påvirke kroppen.”

Chris: “Ja, jeg har tænkt på det. Min krop ændrer sig hele tiden – smerterne flytter rundt, nogle dage fra time til time.”

Wendy: “Men du bruger stadig krykkerne, ikke? Eller er det mest kørestolen nu?”

Chris: “Jeg bruger krykkerne så meget som muligt, men forskellen her er, at jeg nemt kan komme rundt i kørestolen – især fordi der er støbt en rampe ved køkkendøren.”

Skip: “Tænk at livet kan tage så uventede drejninger… Man tror, man har kontrol, men alt kan ændres på et sekund.”

Chris: “Netop. Og nu vil jeg tage et nyt tabu-emne op: toiletbesøg.”

Wendy: “Okay… spændende valg. Men du har ret – det er noget, vi sjældent taler om, selvom det er vigtigt.”

Grip: “Især for mennesker med nedsat mobilitet. Mange oplever udfordringer, men fordi det er tabubelagt, bliver der ikke snakket om løsninger, vi taler jo ikke kun om ældre, det kan lige så godt være unge og midaldrende med rygproblemer.”

Chris: “Præcis! Og hvad skete der egentlig med bidetet? I 60’erne og 70’erne var det en fast del af mange badeværelser, især i Sydeuropa. Nu er det næsten forsvundet i Vesten, bortset fra i Japan.”

Skip: “Hmm… jeg gætter på, at det handlede om plads og vaner?”

Chris: “Blandt andet. Der var flere grunde:

Pladsbesparelse – badeværelser blev mindre.

Folk vidste ikke, hvordan det skulle bruges.

Hygiejneopfattelsen ændrede sig – toiletpapir blev normen.

Byggesektoren droppede det for at spare penge.”

Wendy: “Men nu ser vi jo mere moderne toiletter med bidetfunktion – især inspireret af Japan.”

Grip: “Ja, men det er stadig ikke udbredt. Der findes også andre hjælpemidler, som gør personlig hygiejne lettere, men de er svære at finde, fordi det stadig er tabu at tale om.”

Chris: “Jeg ved godt, at toiletbesøg ikke er det mest glamourøse emne, men det er altså en reel udfordring. Jeg har jo et moderne toilet med skyl og varmluft, men det hjælper ikke, hvis jeg er ude og ikke kan komme til noget lignende. Det samme er, at til trods for at det er en milliardforretning så taler vi heller ikke om inkontinens”

Skip: “Så du føler dig tvunget til at planlægge alt omkring det?”

Chris: “Ja, for hvis man ved, at man ikke kan klare sig ordentligt ude, så fristes man til bare at blive hjemme. Det begrænser ens frihed.”

Wendy: “Så vi taler ikke kun om hygiejne. Vi taler om værdighed, frihed og uafhængighed.”

Skip: “Og det er jo ikke sjovt at sidde på en tør skorpe hele dagen!”

Grip: “Det er faktisk ret alvorligt. Hygiejne er en basal del af livskvalitet, men når man har svært ved at bevæge sig, kan det blive en kæmpe udfordring.”

Chris: “Præcis! I Thailand har de den der ‘bum gun’ – en vandpistol ved siden af toilettet. Den er effektiv, nem at bruge og kræver ikke meget plads. Og i Tyrkiet har de et lille kobberrør, der sprøjter vand, når man åbner en hane. Det giver jo langt bedre hygiejne.”

Wendy: “Så løsningerne findes allerede – de er bare ikke almindelige her?”

Chris: “Lige præcis. Derfor har jeg tænkt mig at lave en transportabel løsning. Jeg har set, at der findes mobile brusesystemer med pumpe, slange og en foldbar spand. Med små ændringer kunne det blive en mobil ‘bum gun’.”

Skip: “Så du vil i princippet have din egen bærbare vaske-løsning?”

Chris: “Ja! Når man i forvejen slæber rundt på en lille taske med bleer og ekstra bukser, kan man lige så godt have en effektiv løsning med sig.”

Grip: “Det lyder faktisk som en rigtig god idé. Hvis en simpel løsning kan give folk deres værdighed og frihed tilbage, hvorfor findes det så ikke allerede?”

Wendy: “Fordi vi stadig ikke taler åbent om det. Folk vil hellere tale om smarte elcykler end om et praktisk hygiejnesystem til folk med fysiske udfordringer.”

Skip: “Men hvis Japan kan gøre high-tech toiletter til standard, kan vi vel også få resten af verden til at forstå vigtigheden af lidt vand og komfort!”

Chris: “Det handler jo bare om at finde den rigtige løsning – og så få folk til at indse, at der faktisk er bedre alternativer end bare toiletpapir.”

Grip: “Det lyder som et projekt, der kunne gøre en reel forskel. Skal du lave en prototype?”

Chris: “Det tænker jeg. Jeg vil undersøge eksisterende systemer og teste en løsning, der kan være praktisk, diskret og nem at bruge.”

Skip: “Bare sørg for at teste den i en kontrolleret situation først – vi vil helst ikke have nogen uheld i det offentlige rum!”

(Alle griner, men nikker også eftertænksomt – for de ved, at emnet faktisk er vigtigt.)

Wendy bryder eftertænksomheden, da hun får øje på naboerne.

Wendy:” Se naboen høster hvidløg.”

Chris:”Mums, ja hvad er det thailandske køkken uden friske hvidløg.”

Skip:” Ja fra den ene ende til den anden.”