Chris: “Så blev der sat markeringer til stolperne, så vi kan få hegnet op og holde køerne ude. Hvorfor? Det forklarer jeg ikke endnu.”

Skip: “Mystisk! Har du planer om at lære dem linedance?”

Grip: “Eller måske har de tænkt sig at indtage dit aquaponics-projekt og gøre krav på deres egen vandfarm?”

Chris: “Haha, I kan tro, hvad I vil, men de skal bare holdes ude!”

Wendy: “Vi venter spændt! Men altså, jeg må indrømme, jeg er imponeret over, hvor effektivt tingene fungerer her. Vi bestilte noget online, og to dage senere ankom det med posten!”

Chris: “Ja, det er fantastisk. I dag har nogle også flyttet mine orkidéer ind i skyggen og lavet et midlertidigt tag over fire stolper. Flere af dem blomstrer, og de er utroligt smukke.”

Skip: “Du har altid haft en forkærlighed for blomster og urter.  Du nævnte engang, at du drømte om en orkidéfarm.”

Chris: “Det gør jeg stadig! Men med temperaturer fra 14 grader om natten til 33 om dagen kræver det viden, og det prøver jeg at tilegne mig her i Thailand. Skulle jeg ikke kunne lære det her, så ved jeg ikke hvor, men det jeg har nu, er rigeligt i min situation og alder.”

Wendy: “Hvordan går det med behandlingen for Parkinson i din venstre arm?”

Chris: “Det er en proces. Desværre er nogle muskler også blevet påvirket, så min svage arm er nu endnu svagere.”

Grip: “Det lyder hårdt. Men det er godt, du får behandling.”

Chris: “Ja, og Wendy er tilbage, hvilket glæder alle. Men når en kørestol ikke ankommer som planlagt, er det mere alvorligt end en forsinket kuffert. Derfor har jeg bedt flyselskabet om kompensation.”

Skip: “God idé! En kørestol kan man ikke bare erstatte med en gammel klapvogn, fra 1970 érne”

Chris: “Præcis. Nå, men i går talte vi jo om snegle og mini-rejer. Thailænderne spiser snegle og opdrætter dem, men her i området er det ikke så udbredt endnu.”

Wendy: “Det lyder som en udfordring, du ikke kan lade være med at tage op!”

Chris: “Helt sikkert! Der er to typer snegle her – en gigantisk og en mindre variant. Vi bruger gamle cementrør som bassiner, da de ikke afgiver skadelige stoffer til vandet.”

Grip: “Og så skal der selvfølgelig bananblade og andre sjove ting i, så sneglene har noget at kravle på og skygge for solen.”

Skip: “Det lyder som et femstjernet snegle-resort. Får de også morgenbuffet?”

Chris: “Faktisk ja! De lever primært af alger, plantemateriale og frugter. Der er mere arbejde i at fodre dem, end du tror. Derudover er de lidt krævende – det skal være fugtigt, og de skal have adgang til kalk for at udvikle en sund skal.”

Grip: “Så de er altså ikke bare nogen, man smider i en spand vand og håber på det bedste?”

Chris: “Nej, og under de rette forhold kan de lægge op til 300 æg ad gangen!”

Wendy: “Okay, men hvor lang tid tager det egentlig at opdrætte dem?”

Chris: “Tja, afhængigt af arten kan det tage mellem tre og seks måneder, før de er klar til at blive spist.”

Skip: “Så… du opdrætter snegle, du skal passe på, give mad, sikre, at de får et behageligt miljø – for derefter at spise dem? Du er en sneglenes Michelin-kok og bøddel i én og samme person.”

Chris: “Sådan er livets cyklus, min ven. Og du griner nu, men vent til du selv skal prøve at spise en.”

Grip: “Ja, Skip, du kan jo starte med en af de små – så får du lidt snegletræning, før du går op i de store ligaer!”

Skip: “Helt ærligt, jeg har aldrig haft en snegl som fjende, men hvis en af dem en dag ser mig i øjnene og siger ‘spis mig’, så lover jeg at overveje det!”

Chris: “Du skal ikke regne med, at de ligefrem beder om det. Men du vil blive overrasket – det smager faktisk ret godt.”

Wendy: “Apropos overraskelser – hvad var det for en suppe, I fik i går?”

Chris: “Vi fik suppe med små myreæg – en rigtig delikatesse her!”

Grip: “Og du kunne lide det?”

Chris: “Ja! Det er sæson for at samle myreæg nu. Man tager kun det nødvendige og lader resten være. Nogle er endda begyndt at opdrætte dem.”

Skip: “Så det er altså helt normalt at spise myreæg her?”

Chris: “Ja, og insekter generelt. Cirka 80% af kosten her er grøntsager og urter, suppleret med insekter som proteinkilde. Det kunne vi lære noget af.”

Wendy: “Vi taler meget om insekter som fremtidens fødevarer, men her har de spist dem i generationer.”

Grip: “Så de er faktisk foran os – selvom vi tror, vi er mere avancerede.”

Chris: “Præcis. Det, vi ser som ‘fremtidens mad’ i Vesten, er helt almindeligt her. Traditionerne er gamle, men de er langt foran os i bæredygtighed!”

Skip: “Så lad mig opsummere… Vi har køer, der måske eller måske ikke har en skjult dagsorden, snegle, der får bedre pleje end vi gør, og myreæg, der serveres til morgenmad. Jeg siger det bare – det her lyder som starten på en meget alternativ restaurant.”

Chris: “Ja, og gæt hvad? Du er allerede skrevet op til at være første gæst!”

Wendy: “Bare vi får et nyt kampråb – jeg er ikke sikker på, at ‘Én for alle, og mange for snegle’ lyder helt rigtigt!”

(Alle griner, mens Skip ser lettere bekymret ud over sin fremtidige sneglemenu.)