Chris: “Ja, jeg kan godt mærke, at jeg ikke er ung længere, og alt tager længere tid. I dag har jeg virkelig kunnet mærke rejsen og de mange timer i flystolen. Selvom jeg sidder meget ned – for at sige det mildt, så er det noget andet at sidde i et fly. Heldigvis er jeg startet på behandling af venstre arm. Men nu skal jeg jo ikke sidde her og beklage mig – jeg har jo selv valgt det her eventyr! I mellemtiden tænkte jeg, at det kunne være sjovt at fortælle lidt om, hvad vi egentlig går og laver. Der er flere, der undrer sig over, hvad jeg får tiden til at gå med, når jeg ikke ligger på stranden eller sidder og drikker drinks med de lokale piger.”

(Chris holder en kunstpause og smiler skævt.)

Chris: “Det sidste var en spøg. Altså, det med at drikke drinks… nej, det med pigerne! Som sagt er jeg jo nordpå, langt fra det, turisterne søger. De ved ikke, at det her er meget bedre og mere autentisk – så jeg fortæller dem det ikke!”

Skip: “God idé! Du har jo altid haft en sær trang til at kaste dig over nye projekter. Du kan jo ikke sidde stille i fem minutter!”

Grip: “Ja, og kreativitet betyder virkelig meget for dig. Du elsker at skabe – uanset om det er håndværk, byggeri, maleri eller kunst. Bare det er noget fysisk, du kan få fingrene i!”

Wendy: “Og så har du en tendens til at finde på vanvittige idéer, der enten ender som geniale opfindelser… eller som totalt ubrugelige eksperimenter!”

Chris: “Hov hov! Det var altså kun én gang, at jeg prøvede at lave en selvvanding af planter ved at bore huller i en sodavandsflaske… som så eksploderede og vandede hele stuen!”

Skip: “Præcis. Og alligevel er du nu med til at udvikle et aquaanlæg til grøntsagsdyrkning! Hvordan gik det til?”

Chris: “Tja… det spændende ved aquaponics er, at man kan dyrke mange grøntsager på få kvadratmeter – både inde og ude. Jeg har altid haft lyst til at prøve det, og i Thailand fik jeg endelig muligheden. Her har man jo både varme og sol året rundt! Her i området er det helt nyt – ikke fordi folk ikke har hørt om det, men fordi man traditionelt har gjort tingene på en anden måde. Området er jo heller ikke kendt for store investeringsprojekter, så jeg måtte virkelig charme mig ind.”

Grip: “Charme dig ind? Hvem bestak du?”

Chris: “Ingen! Jeg forklarede bare fordelene – for eksempel at vi bedre kan styre skadedyr og dermed få større udbytte. Jeg tror ikke, aquaponics nogensinde vil erstatte traditionel dyrkning, men det giver nogle spændende muligheder – blandt andet for at reducere udledningen af gødningsrester og sprøjtemidler.”

Wendy: “Ja, men hvorfor egentlig dyrke i vand? Det lyder da lidt omstændigt.”

Chris: “Godt spørgsmål! Hydroponisk dyrkning har faktisk en masse fordele:

• Vi kan dyrke tættere, fordi rødderne ikke skal bruge plads på at sprede sig for at finde næring.

• Planterne vokser hurtigere, fordi de får direkte adgang til næringsstoffer.

• Mindre risiko for skadedyr, fordi vi slipper for jordbårne sygdomme.

• Vi bruger langt mindre vand, fordi det recirkuleres i systemet.

• Og vi kan dyrke indendørs året rundt, uanset vejret!”

Skip: “Helt anderledes end hjemme i Norden, hvor vækstsæsonen er kort.”

Chris: “Lige præcis! Og en ekstra dimension, vi har tilføjet, er dyrkning på borde.”

Grip: “Sådan! Vi gør havearbejde tilgængeligt for sofakartofler!”

Chris: “Nej nej, idéen er faktisk, at kørestolsbrugere kan rulle ind under og også være med. Smart i stedet for, at alt skal foregå i jordhøjde!”

Wendy: “Jaja, og du har sikkert også tænkt, at det er meget mere behageligt for dig selv at slippe for at bukke dig ned.”

Chris: “Jeg siger ingenting.”

Grip: “Det betyder ja.”

Chris: “ANYWAY… Jeg må sige, det har været en succes! Folk er virkelig begejstrede for det.”

Wendy: “Og i går var vi jo på markedet. Du elsker jo de markeder, Chris!”

Chris: “Det gør jeg! Der er så mange spændende ting at se, og folk er så forskellige. Og hvis der er noget, der gør mig glad, så er det mad!Jeg har altid opsøgt markeder i de lande, jeg har besøgt – stemningen er helt speciel, og folk er enormt stolte af deres produkter. Den samme ret kan smage vidt forskelligt fra bod til bod. I går smagte jeg faktisk en frugt, som ikke engang thailænderne rigtig kendte, men som de troede, jeg som udlænding ville kende.”

Skip: “Lad mig gætte… Du nikkede selvsikkert, spiste den, og først bagefter fandt du ud af, hvad det var?”

Chris: “Præcis! Det var en Peppino-melon! Lilla med gule striber, smagte sødt og saftigt, som en blanding af melon og pære. Og det vildeste? Den tilhører natskyggefamilien, ligesom tomater!”

Wendy: “Så teknisk set spiste du en mutant-tomat?”

Chris: “Tak for den appetitlige beskrivelse…”

Grip: “Du kan jo trøste dig med, at vi har blå kartofler derhjemme. Naturen elsker at forvirre os.”

Chris: “Ja, det vender virkelig op og ned på min opfattelse af mad.”

Skip: “Så lilla pølser er no-go?”

Chris: “Helt sikkert. Jeg prøvede engang en grøn burgerbolle… det var en traumatisk oplevelse.”

Wendy: “Især i Thailand, hvor maden er en helt central del af kulturen.”

Chris: “Netop! Her lever folk meget mere udendørs – en stor kontrast til livet i Norden.”

Skip: “Så hvad er næste skridt, Chris?”

Chris: “Tja… måske finde en måde at få aquaponics-systemet endnu mere udbredt? Eller… spise noget mere god mad først?”

Skip: “Jeg stemmer for maden!”

Grip: “Og jeg stemmer for en lur bagefter!”

Wendy: “Jeg stemmer for, at vi tager en kop te og planlægger videre!”

Chris: “Eller hvad med en god gammeldags arbejdsdag uden overspringshandlinger?”

(Pause.)

Alle: “Næh…”

Chris: “I dag startede et nyt projekt, som jeg må tage nogle billeder af – men jeg kan ikke afsløre endnu, hvad det er. Og i morgen tænker jeg, at jeg både skal sætte mig lidt mere ind i opdræt af mini-rejer og forklare lidt om, hvad vi gør, og hvorfor.”

Skip: “Hvis det involverer at smage på dem, så er jeg med!”