“Jeg forstår godt, hvorfor det kaldes regntid, men det her er som at åbne en kæmpe balje vand,” sagde Wendy. “Mængderne af regn, der falder på så kort tid, når himlen åbner sig, er utrolige.” Hun havde ikke været meget ude de sidste par dage.

“Måske skulle du få ballonhjul og propeller,” sagde Skip med et grin.

“Ja, og batterierne bør nok ikke sidde så lavt,” tilføjede Grip. “Ellers kortslutter du snart.”

“Det, der undrer mig mest,” sagde Chris, “er, hvor robuste planterne her er. Denne slags regn ville knække de fleste planter i Skandinavien.”

“Naturen tilpasser sig forholdene, ligesom vi mennesker gør – det tager bare lidt tid nogle gange,” sagde Wendy. “Hvordan har du det, Chris?” spurgte hun.

“Ja,” brød Skip ind, “du ser bedre ud!”

Wendy kiggede overrasket på ham. “Undskyld, det var mig, der talte, Skip.”

“Det må du undskylde, Wendy,” sagde Skip. “Jeg blev bare grebet af situationen, for jeg synes virkelig, han ser godt ud.”

“Du har også tabt dig, Chris. Det kan jeg da mærke,” tilføjede Skip.

“Det er pænt af dig at sige, Skip,” svarede Chris, “men du var lidt respektløs over for Wendy.”

I baggrunden mumlede Grip: “Regn-kuller.” Chris hørte det og trak på smilebåndet.

“Jo, Wendy, jeg har det godt,” sagde Chris. “Jeg kan virkelig mærke, hvor vigtig varmen er for min gigt, og hvor meget kosten betyder for kroppen generelt. Massagen hjælper også meget, men min dagsform svinger jo fra dag til dag, faktisk fra time til time som du ved og jeg ser jo, hvor det bærer hen af under alle omstændigheder. Det er trist, at grøntsager og frugt er så dyre derhjemme, især når man tænker på, hvor vigtige de er. Politikerne er så hurtige til at sige, at vi skal spise sundt, og kosten er uden tvivl det vigtigste for vores velbefindende. Se bare på mine ben – de er slet ikke hævede længere. Og ja, Skip, jeg har faktisk tabt 3 kilo uden at gå på kompromis med noget. Det eneste, jeg har droppet, er sukker og melprodukter.”

Grip talte nu for alvor for første gang: “Jeg kan se det på din hud – den ser meget sundere ud. Der er ingen tvivl om, at sund mad, masser af frugt, grøntsager og urter gør en forskel. Og det er ikke, fordi du ikke spiser kød – du spiser jo fisk, skaldyr, kylling, svine- og oksekød. Varmen her gør også, at man naturligt drikker tre-fire liter vand om dagen.”

“Jeg tror, der er noget andet, der også spiller ind,” sagde Chris. “Selvom jeg bor her i perioder og ikke taler sproget, er det sociale utroligt vigtigt. Her er mennesker hele tiden – der er snak, smil, latter, lidt råben i ny og næ – men man bliver set, ikke bare kigget på. Man bliver opfattet, accepteret og respekteret. Du skal ikke bare passe dig selv – du er en del af fællesskabet, selvom du ikke er familie.” Chris fortsatte, lidt fanget af situationen: “Når vi bliver ældre og ikke er på arbejdsmarkedet længere, og med den måde, vi har opbygget samfundsstrukturen i Skandinavien på, så er det nemt at blive isoleret. Får du så udfordringer som Parkinson, inkontinens eller mister mobiliteten, er der mange andre årsager til, at man kan trække sig socialt. Alternativet er at flytte på plejehjem og bo i bofællesskab, hvor man ikke selv har valgt hverken placering eller medbeboere. Som en person engang sagde til mig: ‘At flytte i kollektiv uden at have indflydelse på, hvem man skal bo sammen med, kan være belastende.'”

Chris tænkte: “Det er nærmest et overgreb på folk, og alligevel er der ingen garanti for, at man trives der.”

“Politikerne skal vel have landet til at køre rundt. Vi lever jo i en verden med køb og salg,” sagde Grip.

“Åh, du mener forbrugerstaten – landet der flyder med mælk og honning… eller mel og sukker,” grinede Skip.

Wendy rystede på hovedet. “Kom nu, I to. Tag jer lidt sammen og vær seriøse. Jeg tror, Chris har ret i meget af det, han har erfaret. Det er underligt, at man på den ene side snakker om sundhed og kost, og på den anden side lægger skat på de sunde madvarer. Det giver jo ingen mening.”

“Uanset hvad,” fortsatte Wendy, “har Chris fundet ud af, hvad der virker for ham. Det sociale, som Chris nævner, burde vi alle tænke meget mere over og gøre noget ved. Det er jo en cyklus – vi bliver født, og vi dør. Men at blive set og hørt for den, vi virkelig er, det er eksistentielt.”

Chris tog fat i Skip og Grip, som stod der så flotte og ranke med deres nye elefanter. “Ikke nok med, at de er praktiske,” tænkte Chris, “de er faktisk også lidt sjove og ret flotte.” Han kiggede ud på regnen. “Der er noget fascinerende over vand.” 

Tankerne fløj tilbage til dem derhjemme “han følte sig privilegeret, selvom alt har omkostninger, så havde han selv truffet sine valg, vel vidende, at en dag kunne han måske ikke gøre det mere, for øvrigt” han smilte ved tanken” i morgen har jeg noget nyt, at fortælle vennerne”