I dag er der fuld gang omkring huset, heftig aktivitet siden klokken 07.30. På nabogrunden , som er Mark,  er de ved at skære resterne af majsplanterne ned, efter de har høstet majsene. Det skal bruges til foder. Man er nødt til at være iført specielt tøj og hatte, når man skal arbejde i 32 graders varme og høj fugtighed hele dagen. Chris har stor respekt for dem.

“Suppen ser lækker ud,” sagde Skip til Grip. “Det blev sen morgenmad i dag,” fortsatte han. “Men vi sov jo også otte timer, det har vi ikke gjort i lang tid.”

“Og så er Chris jo i gang med at fortælle og reagere,” svarede Grip. Skip og Grip griner. “Ham Chris kan ikke lade være,” sagde de næsten i munden på hinanden. Skip fortsatte: “Han må blande sig i alt, specielt hvis han har en anden løsning end den, der bliver brugt.”

“Jeg tror, det bliver flot,” sagde Grip til Skip. “Ja, det tror jeg også. Er det en del af det nye system, han har snakket om?”

Skip svarede lettere optaget: “Ja, det tror jeg, og du ved, han har det med at få det til at passe, både lodret og vandret.” De griner igen.

“Det er godt nok varmt i dag. På vores breddegrader ville det sikkert udløse varmefri, for vi er ikke vant til den varme. Ikke fordi folk her ikke også døjer med varmen, men det er jo en del af deres virkelighed,” sagde Grip, mens han kunne mærke, at Chris blev svedig om hænderne.

“Hvorfor tror du, Chris blander sig?” spurgte Skip.

“Jeg tror, han har en finger med i spillet her, og når han ikke kan mere selv, så må han skabe med hjælp fra andre. Jeg mistænker, at han er primus motor i dette vandprojekt.”

“Det kunne ligne ham. Han har altid nogle tanker og idéer, han er nødt til at afprøve. Og nu skal han jo være her i tre måneder. Ja, han slipper ikke tingene, når han først har fået idéerne – så må han se resultatet. Men det er jo godt nok, for senere kan nogle andre få glæde af det,” sagde Grip, mens han kiggede på de lodrette linjer.

“Naboerne er vel interesserede, men de er jo ikke så pågående som vi er i Skandinavien, så de kigger med fra sidelinjen” Skip kiggede over på de landarbejdere, der var hyret ind til majsmarken, og som nu holdt en pause. Mange af dem er etniske grupper, fra bjergene bl.a. Palaung og Shan people , der kommer fra Burma, nu Myanmar, hvor befolkningen har sine udfordringer på grund af militærjuntaen. “Det er nu heller ikke nemt, når der pludselig bliver plantet en udlænding midt i den lokale by,” forsatte Skip. De griner og siger i kor til Chris: “Hold lidt igen vennen min, det er varmt.”

Chris tænkte, at det var en god suppe – stærk og kraftig. Men han bemærkede, at venstre arm, som nu er blevet den primære (Chris er normalt højrehåndet). “Så det er vist godt, jeg skal have massage i aften. Så må min massør se, om der er noget, der sidder i klemme.” Sagde han lavt for sig selv

Han tænkte på i går “Det blev noget af en børnefødselsdag i går. Pludselig var vi elleve personer, hvoraf tre var fødselarens venner. Det var vældig hyggeligt, men det er jo lidt underligt at sidde i et selskab, hvor man ikke forstår, hvad de siger. Men hele atmosfæren var varm, smilende , humoristisk i den lidt køligere tropenat” og for ikke, at glemme maden, stærk sovs med glasnudler og kæmperejser, stegt og grillet kødstykker af ko. gris og kylling, suppe, lækker kage og Chris havde købt cacaomælk med flødeskum, for hvad er en fødselsdag uden kakaomælk. Den blev selvfølgelig serveret kold.

Han blev afbrudt i sine tanker, da en stemme sagde  “ Sir, same , same “

Han smilede mens han inde i sig selv sagde “ Same, same, but different”